Udefra kan Norge, Sverige og Danmark ligne ét marked. Sprogene er beslægtede, samfundene deler mange værdier, og folk bevæger sig let mellem de tre lande for at arbejde. For en virksomhed, der vil vokse i regionen, er det fristende at betragte Skandinavien som ét sted med tre postnumre.
Lighederne er reelle og nyttige. Det er forskellene også, og de viser sig typisk i de små øjeblikke: et møde, der slutter uden den beslutning, man havde ventet, en e-mail, der virker for kontant, eller en forhandling, der tager længere tid end planlagt. Ingen af dem er alvorlige hver for sig. Tilsammen kan de bremse en ekspansion eller belaste et samarbejde.
Det følgende beskriver tendenser, og hver af dem har mange undtagelser. Hver organisation har sin egen kultur, og enkeltpersoner varierer mere, end lande gør. Brug pointerne som anledning til nysgerrighed, og afprøv dem på de mennesker, I faktisk arbejder med.
Hvad de tre lande har til fælles
Begynd med det fælles grundlag, for der er meget af det.
- Flade strukturer. I alle tre lande er hierarkiet som regel mindre synligt end i mange andre dele af Europa. Man bruger fornavne, lederne er til at komme i kontakt med, og medarbejderne forventer at blive hørt.
- Høj tillid. Aftaler bliver generelt taget for pålydende, og man går ud fra, at folk har gode hensigter, indtil andet er bevist. Det gør det daglige samarbejde effektivt.
- Balance mellem arbejde og fritid. Lange arbejdsdage ses som regel ikke som et tegn på engagement. Det er en praktisk nødvendighed i alle tre lande at planlægge efter ferierne, især den lange sommerferie.
- Beskedenhed i måden at præsentere sig på. Store ord og hårdt salg bliver ofte mødt med skepsis. Indhold og pålidelighed tæller mere end en poleret overflade.
De fælles træk betyder, at en virksomhed, der er vant til at arbejde i ét skandinavisk land, vil finde meget velkendt i de andre.
Beslutninger
Det er ofte her, forskellene mærkes tydeligst.
Sverige beskrives ofte som et land med en stærk tendens til konsensus. Beslutninger kan involvere mange mennesker og flere diskussionsrunder, så processen kan virke langsom udefra. Når beslutningen først er truffet, har den til gengæld som regel bred opbakning og bliver gennemført med engagement. Forsøg på at forcere processen giver ofte bagslag.
Danmark opfattes ofte som lidt hurtigere og mere pragmatisk. Diskussionen er åben og uformel, og der kan være større vilje til at beslutte, prøve noget og justere undervejs.
Norge ligger ofte et sted midt imellem. Der er en stærk forventning om inddragelse kombineret med en praktisk og direkte tilgang til at få tingene gjort. Beslutninger kan gå hurtigt, når de rette personer er blevet hørt.
For en virksomhed i vækst er den praktiske lære at spørge tidligt, hvordan beslutninger træffes i den konkrete organisation. Hvem skal inddrages? Hvor mange møder er normalt, før man forpligter sig? At planlægge efter svarene sparer frustration på begge sider.
Kommunikation
Alle tre lande sætter pris på direkte kommunikation sammenlignet med mange andre kulturer, men den direkte stil varierer.
- Dansk kommunikation beskrives ofte som ligefrem og uformel, med rigelig brug af humor og ironi. Besøgende tager det nogle gange for mangel på alvor.
- Svensk kommunikation beskrives ofte som mere forsigtig og diplomatisk, med opmærksomhed på at holde diskussionen rolig og inkluderende. Uenighed kan blive udtrykt nænsomt, så det er værd at lytte efter den.
- Norsk kommunikation opfattes ofte som enkel og præcis, med forholdsvis lidt småsnak i forretningssammenhænge.
Selve sproget er som regel en mindre barriere, end folk forventer. Mange skandinaver forstår hinandens sprog rimelig godt, selvom talt dansk kan være sværere for nordmænd og svenskere at følge end skrevet dansk. Til blandede møder er engelsk et almindeligt og accepteret valg. Det undgår akavede situationer at aftale mødesproget på forhånd.
Konkrete skridt til at arbejde på tværs af regionen
- Brug tid på hvert marked, før I forpligter jer. Mød kunder, samarbejdspartnere og mulige medarbejdere ansigt til ansigt. Små forskelle bliver hurtigt synlige, når man mødes.
- Ansæt lokalt, eller find lokale partnere. Folk, der kender den lokale forretningskultur, kan forklare det, en udefrakommende ville overse. Giv dem en reel stemme i beslutningerne.
- Tilpas jeres materialer. Selv når produktet er det samme, kan tone, referencer og eksempler have brug for at blive tilpasset hvert marked.
- Få lokal faglig rådgivning om jura, skat og ansættelsesforhold. Regler og praksis er forskellige fra land til land, og antagelser, der tages med fra ét marked, kan blive dyre.
- Afsæt tid til beslutninger. Læg planer, der tager højde for tempoet på det marked, I går ind på.
Hold sammen på regionen
Mange virksomheder med aktiviteter i alle tre lande oplever, at teams på tværs af landegrænser fungerer godt, når de bliver enige om nogle få fælles arbejdsformer: hvordan beslutninger træffes, hvilket sprog der bruges, og hvordan uenighed bringes på bane. Aftalerne behøver ikke at være omfattende. De gør blot forventningerne tydelige.
Skandinavien belønner virksomheder, der møder regionen med respekt for både den fælles kultur og de lokale forskelle. Lidt nysgerrighed, en vis tålmodighed og vilje til at tilpasse sig rækker langt. Linje arbejder i alle tre lande og kan hjælpe organisationer med at gennemtænke, hvad vækst i regionen vil kræve.